| Flere
Nummer2012 20 02 8600
TitelForedrag ''Skandinavien rundt i havkajak'' v/ Erik B. Jørgensen
StatusEfterbehandlet
ArrangørMotion Og Friluftsliv DGI Roskilde
KursusstedHvalsø Kulturhus, Skolevej 12, 4330 Hvalsø
Tidspunkt30-01-2012 19:00 til 30-01-2012 21:30
Tilmeldingsfrist27-01-2012
Instruktør(er)

FOREDRAG "Skandinavien rundt i havkajak!" 
v/ Erik B. Jørgensen - printvenlig invitation

Skandinavien rundt
En fortælling om en kajaktur ”Skandinavien rundt i kajak” eller rettere sagt en kajaktur fra Jacobs Elv i Nordøst Norge, ved grænsen mellem Rusland og Norge, til grænsen mellem Finland og Rusland.

136 dage og 6443,2 km i kajakken
Erik B. Jørgensen roede i sin kajak hele vejen langs den norske kyst, forbi Nordkap, Stad, osv. Turen gik videre langs Sveriges kyst op i den Botniske bugt og herfra langs den finske kyst.
Som den første nogen sinde lykkes det Erik at ro de 3 lande i træk. En tur over 175 dage med 136 dage og 6443,2 km i kajakken.

Sne, bølger og havdyr
En tur der startede d. 5. april 2011 med start i dyb sne i den sidste del af vinteren, det var det store Barents Hav og Norskehavet. Med store bølger og store vidder.

Et fantastik syn at ro under de store klipper ved Nordkap. Videre ned gennem Norge sammen med foråret og tusindvis af søfugle, pukkelhvaler, marsvin, spækhuggere og mange andre dyr helt tæt på.

Norge, Sverige, Finland, Rusland
Videre om det store vand ved Stad, rundt i det sydlige Norge, hvor sommeren for alvor fik fat. Sommeren gik ned langs Sverige og op i den Botniske Bugt, hvor efteråret stille og roligt kom nærmere, imens Erik roede igennem de mange øer i Skærgården.

Herfra slutter turen ned igennem det flotte Finland, indtil den russiske grænse kom igen, og Erik kunne ro i mål d. 26. september 2011.

En hyldest til livet - den gode historie
Hør en beretning om årstider, mødet med naturen, dyrelivet og mange sjove mennesker.En hyldest til livet og eventyret.
Et foredrag hvor den gode historie er i centrum, i følgeskab med storslåede billeder fra en storslået natur.

Som de mange andre ekspeditioner Erik har været på, kommer der en bog omkring efteråret 2012.

Velkommen til en oplevelsesrig aften
DGI Roskilde/Vestsjælland & Lejre Havkajak glæder os til at byde jer velkommen. Kaffe/te/kage kan købes i Kulturhuset.

Links
www.komud.dk - www.friluftsforening.dk